Lær mere om leasing

Leasing er et kompliceret emne. Derfor har vi samlet noget viden her på siden.

Leasingtyper

Privatleasing er – som navnet antyder – når en privatperson leaser en bil. Fordelen ved at lease frem for at finansiere kommer virkeligt frem ved biler, der:

  • Er mindst 3 år gamle
  • Har meget ekstraudstyr
  • Har en pris på over ca. 300.000 DKK

Hvis ovenstående er opfyldt, så er der mange penge at spare ved at lease frem for at købe eller finansiere bilen i Danmark. 

Prisen er selvfølgelig vigtig, men privatleasing har også en anden fordel: Det er som udgangspunkt ikke dig, der ejer bilen. Det betyder også, at du ikke bærer en risiko ift. værditab grundet ændringer i markedet eller reglerne. Du skal dog selv betale for service og reparationer – det kan du dog forsikre dig ud af nogle steder!

Erhvervsleasing har mange af de samme fordele som privatleasing. En af de vigtigste fordele ved erhvervsleasing er dog, at leasingbiler er fuldt fradragsberettigede. En virksomhed kan også lease personbiler og få et fradrag – hvor stor en del, der kan fradrages, afhænger dog af, hvor meget erhvervskørsel bilen anvendes til.

En erhvervsleaset bil behøver ikke være fyldt med ekstraudstyr. Mange virksomheder og deres kreditorer værdsætter at kende en fast månedlig ydelse af hensyn til budgettering og især likviditet for mindre virksomheder. Derfor er det også værd at overveje, om man vil tilkøbe en serviceordning eller -forsikring i forbindelse med erhvervsleasing. 

Det er også muligt at splitlease en bil, hvor virksomheden og privatpersonen deles om at betale ud fra, hvad bilen benyttes mest til. 

Sæsonleasing er en måde at flexlease en bil på, hvor du selv vælger hvor stor en del af året, du ønsker at have bilen indregistreret. Det betyder, at du kan nøjes med at betale afgift for de måneder, hvor du faktisk kører rundt med taget slået ned i din cabriolet. 

Ved sæsonleasing vælger du selv hvor mange måneder, bilen skal være registreret – og du får på den måde mulighed for at justere på dine udgifter til at have og holde bilen. Betalingen vil typisk stadig ske månedligt, men da det kun er fx 6 måneders leasing pr. år, vil den månedlige ydelse være markant mindre. 

En af de største fordele ved sæsonleasing er, at det er en nem og billig måde at få en sæsonbil på. Hvis du har overvejet, om du skulle have en bil uden tag til det varme vejr, så har du nok også tænkt på, hvad værditabet bliver på sådan en sommer eller to. Med sæsonleasing behøver du ikke spekulere i dét, du får i stedet en fast månedlig ydelse. Hvis du bor i et yderområde kunne du måske godt bruge en stor firhjulstrækker til vintersæsonen – så kan du komme frem uanset, om der er ryddet sne eller ej. I så fald kan sæsonleasing også være en mulighed for dig!

Udbetalingen er et depositum og man får pengene tilbage

Udbetalingen er en betaling. Udbetalingen kaldes også for førstegangsydelsen. Den er udtryk for en straksafskrivning på bilen, som man ikke får igen ved kontraktens udløb eller ophør. Hvis din kontrakt stopper før tid på grund af fx opsigelse, vil du heller ikke få din udbetaling tilbage.

 

Bilen må kun bruges af leasingtager

De fleste leasingkontrakter tillader, at du låner din bil ud fra tid til anden. Sjældent må man leje sin bil ud, men nogle leasingfirmaer tillader faktisk også dette. Der er dog typisk begrænsninger i kontrakterne, så det er vigtigt, at du læser denne grundigt igennem for at finde ud af, hvad du må eller ikke må.

 

Leasingbiler må kun bruges i Danmark

Det er forkert – leasingbiler må gerne bruges i udlandet til f.eks. en kør-selv-ferie, men du må ikke bruge den permanent i udlandet. Det er også meget vigtigt – faktisk et krav – at du medbringer del 1 (første side) af indregistreringsattesten eller en kopi af den. LeasingSpejder anbefaler, at du medbringer en kopi og ikke den originale.

 

Man er bundet hele leasingperiodens løbetid

Hvis du privatleaser (det vil sige ikke gennem et firma), kan du opsige aftale efter 11 måneder med kun én enkelt måneds varsel, og du kan således være ude af leasingaftalen inden for ét år. Du kan altså aflevere bilen tilbage før tid, hvis din leasingaftale løber f.eks. 24 eller 36 måneder. Udbetalingen får du heller ikke tilbage, hvis leasingaftalen stopper før aftalt tid. Derudover skal du i nogle tilfælde betale et gebyr for at opsige din kontrakt før tid, og det kan du naturligvis læse mere om i din kontrakt. Det står i nogle kontrakter, at du kan afslutte din leasingaftale allerede efter et halvt år.

 

Bilen skal være fejlfri, når leasingperioden udløber

Det er ikke et krav, at bilen skal være fejlfri. Den skal naturligvis være i væsentligt samme stand, men eksempelvis er de klassiske ridser i lakken fra vaskehaller i mange tilfælde okay at have, ligesom småskrammer både indvendigt og udvendigt bliver godkendt af mange forhandlere. Hvis skaderne er omfattende, skal de naturligvis udbedres. Derudover skal bilen være klargjort og rengjort på både ydersiden og indersiden, når den afleveres. Du kan tit aftale en professionel klargøring der, hvor du leaser din bil, som vil tage sig af det mod betaling, naturligvis.

 

Leasing er inklusiv serviceaftale

Ikke nødvendigvis. Det kan du dog tilkøbe hos suverænt de fleste forhandlere. Det er ikke nødvendigvis en fordel at have en serviceaftale, da prisen på serviceaftalen på din leasingbil typisk sættes lidt højere end forventet for, at forhandler ikke skal tabe penge på den. Til gengæld giver det dig en fast omkostning hver måned, og dét er let at budgettere med!

 

Man bestemmer selv, hvor mange km man kører

Ja, selvfølgelig gør du det. Du skal dog være opmærksom på, at der kan komme en ekstra udgift til overkørte kilometer, hvis du har kørt flere, end du har aftalt med forhandleren. Det kan dog i nogle tilfælde bedre betale sig at købe færre kilometer og så betale for de overkørte kilometer. Hvis du ikke kan få fri kilometer i leasingperioden, så læs vores indlæg her for at læse om, hvornår det kan betale sig at betale for overkørte kilometer i stedet for at betale for flere fra start.

 

Alle biler kan leases

Ja, det kan de. Hvis du leaser en helt ny bil, så har forhandlerne typisk et lidt begrænset udvalg af leasingbiler. Det er selvfølgelig heller ikke alle biler, det kan betale sig at lease. Heldigvis for dig er du hos LeasingSpejder lige nu, og det betyder, at du får gratis hjælp til at finde din drømmebil. Og bare rolig – hvis bilen findes, så kan den leases. Det er dog ikke alle biler, det kan betale sig at lease – og der hjælper vi dig naturligvis med at træffe den rette beslutning.

 

Det er dyrt at aflevere sin leasingbil

Gudskelov ikke. Ifølge en undersøge foretaget af FDM, så betaler 27 % faktisk 0 kr., når de tilbageleverer deres leasingbil. Hele 75 % betaler under 5.000 kr., så det er gudskelov ikke en stor hovedpine, man går i møde dér.

 

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv til os på kontaktsiden her.

Lær mere på bloggen!

Der er masser af viden derude. Start her!

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det?

Det er fuldkommen gratis at få et tilbud fra vores samarbejdspartnere gennem os. Vi tjener en beskeden sum til at dække vores omkostninger fra den partner, du eventuelt ender med at købe en bil fra. Det betyder også, at du ikke “spilder” nogens penge, hvis du bare er lidt nysgerrig.

Hvor hurtigt går det?

Der er altid minimum ét tilbud leveret inden for 24 timer – og typisk inden for de første par timer på en arbejdsdag. Fordi vi håndplukker de af vores leverandører, der bedst kan opfylde dine behov, kan der nogle gange gå lidt længere tid, før du har fået alle dine tilbud.

Hvordan behandles mine oplysninger?

Med varsomhed og fortrolighed. Det betyder også, at dine oplysninger aldrig bliver delt uden din accept – og der er fuld synlighed ift. hvem, der får dem. Du kan læse mere om dét i vores privatlivspolitik og cookie-deklaration, som du finder ved at scrolle ned i bunden af siden.

Hvem giver tilbuddene?

Det afhænger af, hvad du søger. Vi kontakter vores samarbejdspartnere, når du har udfyldt kontaktformularen. Det betyder, at vi kan håndplukke den bedste partner til lige netop dit behov. Vores partnere er spredt ud over hele landet, og de har mange års erfaringer i at hjælpe danskerne med at finde drømmebilen.

Få op til 3 tilbud!

Indhent op til 3 tilbud - du får det første inden 24 timer!

Hvad siger vores brugere?

Vores brugere er vores kerne - se hvad de siger.

Efter at have udfyldt formularen på LeasingSpejder blev vi kontaktet af et par forskellige selskaber, og kun 1 uge efter stod foran vores opgang! Mega fedt.

Mathias

Ballerup

Hurtigt, nemt og fand… billigt i forhold til andre steder på nettet! Vi fik den nærmest alt for billigt haha 🙂 Tak for hjælpen!

Nina & Thomas

Frederikssund

Havde fået nyt job og skulle aflevere den gamle bil tilbage til det gamle firma. Så var det lækkert at få 3 hurtige tilbud med både god leveringstid og en skarp pris. 

Patrick

Horsens

Troede jeg skulle have en leasingbil, men det var meget billigere at finansiere den, fordi det bare er en Up. Alle 3 tilbud var faktisk finansering, det er ret god stil.

Majken

Varde

1

Udfyld formularen

På få minutter kan du udfylde vores tilbudsformular. Når du har gjort det, går vi straks i gang med at lede efter de bedste priser til netop dit behov. Hvis vi har brug for mere viden, så kontakter vi eller vores partnere dig, så du altid får tilbud, der passer til, hvad du faktisk har brug for.

2

Modtag op til 3 tilbud

Efter du har udfyldt formularen vil vi selvfølgelig bruge en kort rum tid på at bearbejde den information, du har sendt. Herefter tager vi kontakt til vores partnere og skaffer op til 3 tilbud til dig, så du har de bedste at vælge mellem. Leasingfirmaerne kommer til at konkurrere om dig!

3

Vælg det bedste!

Du kan frit vælge mellem de tilbud, du har modtaget. Du kan også gå i dialog med selskaberne enkeltvis for at få noget uddybet eller lignende. Det er faktisk alt sammen op til dig! Vi arbejder bare for, at vores service hjælper dig. 

få op til 3 tilbud på din drømmebil

Det har aldrig været nemmere at finde den billigste & bedste leasingudbyder.